Når du som bruger benytter Dinfagpartner.dk til at indhente tilbud på en serviceopgave, accepterer du følgende betingelser.
De vigtigste punkter for dig kort opridset er:
1. Om Dinfagpartner.dk
Dinfagpartner.dk er en online tjeneste, der formidler kontakt mellem brugere af tjenesten (i det følgende benævnt “Bruger”) og Serviceyderne (i det følgende benævnt “Serviceyder”). Brugeren kan indhente tilbud på en eller flere ydelser (i det følgende benævnt “Ydelse”) hos en række Serviceydere. Serviceyderne kan herefter give tilbud på den forespurgte Ydelse.
Serviceyderne beslutter selv, om disse ønsker at afgive tilbud til Brugeren, på den forespurgte Ydelse eller ej. Brugeren beslutter ligeledes selv, om denne ønsker at acceptere et af de afgivne tilbud.
Det er gratis for Brugeren at indhente tilbud gennem Dinfagpartner.dk.
Dinfagpartner.dk formidler alene kontakten mellem Brugeren og Serviceyderne, og er ikke involveret i den del af processen, som vedrører selve Ydelsen, som Brugeren eventuelt køber af Serviceyderne.
Dinfagpartner.dk er ikke selv en Serviceyder, og kan ikke tilbyde de Ydelser, der forespørges på via. Dinfagpartner.dk. Aftalen mellem Brugeren og Serviceyderne foregår udenom Dinfagpartner.dk. Dinfagpartner.dk hjælper alene med, at indhente tilbud på Ydelserne, og garanterer ikke for antallet eller indholdet af tilbuddene.
Dinfagpartner.dk har endvidere ingen indflydelse på de informationer, som Brugeren sender via Dinfagpartner.dk til Serviceyderne. Dinfagpartner.dk indestår således ikke for rigtigheden af de oplysninger, der formidles via Dinfagpartner.dk og er ikke ansvarlig for eventuelle fejl i disse oplysninger. Såfremt Dinfagpartner.dk finder fejl i de indtastede informationer, og de korrekte informationer kan rekvireres i offentlige databaser som krak.dk eller lign., forbeholder Dinfagpartner.dk sig retten til at korrigere de indtastede informationer.
2. Vilkår og aftaleindgåelse
Det er en betingelse for anvendelse af Dinfagpartner.dk, at Brugeren har accepteret nærværende betingelser. Brugerens markering af feltet “Jeg har læst og accepterer Dinfagpartner.dk’s betingelser”, skal anses for at udgøre en aftale mellem Brugeren og Dinfagpartner.dk, hvorefter Dinfagpartner.dk og Brugeren er bundet af betingelserne. Betingelserne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
3. Anvendelse af Dinfagpartner.dk
For at kunne benytte Dinfagpartner.dk skal Brugeren være fyldt 18 år. Brugeren opretter en forespørgsel, og i den forbindelse afgives nogle oplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse. Det er Brugerens ansvar, at oplysningerne til enhver tid er korrekte.
4. Datasikkerhed
Ved anvendelse af Dinfagpartner.dk, bliver de oplysninger, som Brugeren afgiver ved forespørgslen, gemt. Disse oplysninger bliver behandlet fortroligt, og er kun tilgængelige for Brugeren og de betroede medarbejdere hos Dinfagpartner.dk
Dinfagpartner.dk indsamler og opbevarer de oplysninger Brugeren indtaster med det formål at kunne administrere brugen af Dinfagpartner.dk.
Personoplysningerne registreres hos Dinfagpartner.dk og opbevares i fem år, medmindre at Brugeren får sine oplysninger ændret eller slettet. Når der indsamles personoplysninger via Dinfagpartner.dk sker det altid ved afgivelse af Brugerens udtrykkelige samtykke, således at Brugeren er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Som registreret hos Dinfagpartner.dk har Brugeren altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og Brugeren har mulighed for til enhver tid at kontakte Dinfagpartner.dk og kræve oplyst, hvilke oplysninger Dinfagpartner.dk har registreret om Brugeren. Henvendelse i forbindelse hermed bedes sendes til [email protected]
Dinfagpartner.dk er i overensstemmelse med persondataloven dataansvarlig for så vidt angår de oplysninger, Brugeren indtaster i forbindelse med oprettelsen af en profil. Brugeren er derimod dataansvarlig for så vidt angår de oplysninger, Brugeren angiver i forbindelse med udfyldelsen af formularer til indhentelse af tilbud hos Serviceyderne.
Brugeren accepterer ved accept af nærværende betingelser for anvendelsen af Dinfagpartner.dk, at Dinfagpartner ApS indsamler, overfører, lagrer og benytter de personlige oplysninger Brugeren har afgivet.
Behandlingen af Brugerens oplysninger sker i overensstemmelse med Persondataloven.
4.1 Brug af oplysninger
Brugeren har ved accept af nærværende betingelser erklæret sig indforstået med, og har accepteret følgende:
Brugeren samtykker i, at Serviceyderne er berettigede til at sammenligne de af Brugeren afgivne informationer med CPR-registeret for at sikre, at de identitetsoplysninger, som Brugeren har afgivet, er oplyst korrekt.
De oplysninger Brugeren indtaster til brug for oprettelse af forespørgslen, samt indhentelse af tilbud, herunder Brugerens e-mailadresse, vil alene blive overdraget til Serviceyderne, således at Serviceyderne kan afgive tilbud til Brugeren, og vil ikke blive anvendt til andre formål, end hvad der fremgår af disse betingelser.
Ved registrering på Dinfagpartner.dk kan Brugeren godkende, at Dinfagpartner.dk og Serviceyderne kan kontakte Brugeren med informationer og markedsføringsmateriale pr. e-mail. Brugeren kan dog altid nemt og uden omkostninger framelde sig modtagelsen af sådanne e-mails.
Dinfagpartner.dk benytter derudover Brugerens e-mailadresse til at sende vigtig og relevant information, vedrørende ændringer af betingelser, driftsoplysninger, nye eller ændrede funktioner m.v.
De informationer, Brugeren angiver i formularerne er nødvendige for at Serviceyderne skal kunne give Brugeren et tilbud.
4.2 Ajourføring af oplysninger
Brugeren er selv forpligtet til at ajourføre de personlige oplysninger, hvis der sker ændringer i disse.
4.3 Cookies
Dinfagpartner.dk er baseret på anvendelse af cookies. Cookies er en mindre programkode, som lagres på Brugerens computer, og som gør det muligt for Dinfagpartner.dk at identificere computeren. Disse cookies anvendes Dinfagpartner.dk til at give Brugeren den optimale brugeroplevelse af Dinfagpartner.dk. Brugeren kan til enhver tid slette disse cookies.
5. Dinfagpartner.dk’s rettigheder og forpligtelser
Dinfagpartner.dk giver Brugeren mulighed for at indhente tilbud hos Serviceyderne. Dinfagpartner.dk formidler alene kontakt mellem Brugeren og Serviceyderne. Indhentelsen af tilbud ud fra Brugerens ønsker hos Serviceyderne påbegyndes umiddelbart efter en forespørgsel er oprettet. Dinfagpartner.dk påtager sig intet ansvar i tilfælde hvor indhentning af tilbud via Dinfagpartner.dk skulle vise sig at være resultatløs eller forgæves.
Dinfagpartner.dk påtager sig intet ansvar for, at oplysninger om e-mail og/eller telefonnummer, samt andre oplysninger i forespørgsel og tilbud er korrekte.
Dinfagpartner.dk forbeholder sig ret til elektronisk at sende relevant information, nyheder eller tilbud til enhver Bruger af Dinfagpartner.dk. E-mails, som Dinfagpartner.dk automatisk udsender og som Brugeren aktivt beder om at få tilsendt, kan indeholde reklamer fra tredjeparts leverandører.
6. Fortrydelsesret
Når Brugeren benytter sig af Dinfagpartner.dk til indhentelse af tilbud hos Serviceyderne, bliver de af Brugeren indtastede oplysninger videregivet til Serviceyderne umiddelbart herefter. Når oplysningerne således er afsendt, kan Brugeren ikke fortryde afsendelsen og pålægge Dinfagpartner.dk, at trække de afsendte forespørgsler tilbage. Brugeren kan til enhver tid, slette den brugerprofil der er blevet oprettet på Dinfagpartner.dk, i forbindelse med brugerens forespørgsel.
7. Regler for indhentelse og accept af tilbud
Når Brugeren forespørger på Dinfagpartner.dk er det et krav, at Brugeren har en reel hensigt med denne forespørgsel. Det er ikke tilladt, som konkurrerende virksomhed, at benytte Dinfagpartner.dk til at forespørge på Ydelser hos konkurrenter for at pristjekke.
Der er op til Brugeren og Serviceyderne at opfylde aftalen ud fra Ydelsen udenom Dinfagpartner.dk. Såfremt Brugeren eller Serviceyderne oplever, at aftalen ikke overholdes af den anden part, opfordres denne til at kontakte Dinfagpartner.dk
Brugeren kan også aktivt vælge at modtage tilbud fra andre services, såfremt brugeren bliver spurgt om dette undervejs i oprettelsen af forespørgslen. Forbrugeren accepterer dermed at blive kontaktet af enhver leverandør som Dinfagpartner.dk måtte samarbejde med på et givent tidspunkt. Brugeren vil altid kun modtage tilbud på produkter/ydelser som brugeren har accepteret at modtage tilbud på.
8. Afsendelse af tilbud
Når Brugeren har oprettet sin forespørgsel, giver Brugeren accept til at Serviceyderne, der er tilmeldt Dinfagpartner.dk kan kontakte Brugeren pr. E-mail, telefon, sms, mms eller brevpost for fremsendelse af tilbud eller indhentelse af yderligere informationer, der kan være nødvendige i forbindelse med tilbuddet. Serviceyderne vil ikke på et senere tidspunkt sende uopfordret materiale til brugeren, på baggrund af den samme forespørgsel.
9. Partner hos Dinfagpartner.dk
Ved accept af tilbud accepterer du nedenstående handelsbetingelser. Vi opfordrer derfor til, at du læser betingelserne grundigt igennem inden du laver aftale med Dinfagpartner.dk.
Skulle du have spørgsmål til betingelserne, er du meget velkommen til at tage kontakt til os.
9.1 Generelt:
Dinfagpartner.dk er en hjemmeside der formidler opgaver til erhvervsdrivende servicevirksomheder. Som partner hos Dinfagpartner.dk, skal man derfor være indforstået med, at der er brancher som kan være sæsonbetonet, og derfor kan opgaver leveres efter udbud og efterspørgsel i sæsoner.
9.2 Betaling:
Dinfagpartner.dk modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard. Betaling vil blive trukket straks efter indtastning af kortoplysninger. Så snart betaling er registreret i vores system, vil man blive aktiveret.
Alle beløb er i DKK. Danske kroner og er inkl. moms.
Dinfagpartner.dk bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
9.3 Gennemførte køb:
Vi gør opmærksom på at et køb ikke er gennemført før betaling har fundet sted. Du er derfor ikke garanteret opgaver før du har gennemført betaling.
9.4 Refusion:
Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.
9.5 Fortrydelsesret:
Efter dansk lovgivning, er der ikke fortrydelsesret på aftaler lavet B2B.
Aftalen løber i den periode som står i kontrakten, og kan derfor opsiges med aftalte varsel.
Perioden afregnes fra den dag, hvor du er aktiveret i systemet, og kan derfor afvige fra betalingsdatoen.
9.6 Opsigelse
Alle opsigelser skal ske skriftligt til følgende email-adresse: [email protected]. Vi svarer og bekræfter alle opsigelser. Modtager du derfor intet svar på din opsigelse skal du gå ud fra, at vi ikke har modtaget den. Hvis du ikke har fået svar indenfor 7 dage på din opsigelse kontakt venligst kundeservice på telefon: 78 70 98 70
9.7 Pause af aftale
Når du har været betalende kunde hos os i 3 måneder, har du mulighed for at pause din service hos os i 1 måned. Dette betyder, du får en måned hvor du ikke skal betale, og modtager heller ikke opgaver i måneden. Dette gælder ikke som en opsigelse, og din opsigelse bliver ikke berørt af denne pause. Hvis du efterfølgende ønsker at opsige, gælder de normale opsigelsesbetingelser jævnfør punkt 9.6.
10. Immaterielle rettigheder
Al information og materiale, der ligger på Dinfagpartner.dk, er Dinfagpartner.dk’s ejendom. Enhver distribution af materiale, udover hvad der anses som privat brug, kræver samtykke fra Dinfagpartner.dk.
11. Links
Det er ikke tilladt at etablere links til Dinfagpartner.dk på en sådan måde at Dinfagpartner.dk fremtræder i det fremmede websites frame. Det er ikke tilladt organiseret at oprette deep links til Dinfagpartner.dk’s indhold uden forudgående aftale med Dinfagpartner.dk. Der må alene linkes til forsiden.
12. Support
Brugeren kan ved henvendelse til Dinfagpartner.dk’s kundeserviceafdeling få hjælp vedrørende brugen af Dinfagpartner.dk, eller fremsætte såvel gode forslag til forbedringer, samt ris eller ros. Yderligere kan supporten hjælpe brugeren med at slette dennes brugerprofil på Dinfagpartner.dk såfremt det ønskes. Alt kontakt bedes rettes til [email protected]
13. Ansvarsfraskrivelse
Dinfagpartner.dk er ikke involveret i transaktionen mellem Brugeren og Serviceyderne. Dinfagpartner.dk kan således ikke stilles til ansvar for eventuelle uoverensstemmelser mellem Brugeren og Serviceyderne. Dinfagpartner.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med de Ydelser, som Brugeren køber hos Serviceyderne ved brug af Dinfagpartner.dk. Dinfagpartner.dk er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, der opstår som følge af brug af Dinfagpartner.dk Dinfagpartner.dk er ikke en part i aftalen mellem Brugeren og Serviceyderne og derved kan Dinfagpartner.dk ikke gøres ansvarlig, hvis Brugeren eller Serviceyderne uanset årsag helt eller delvist ikke opfylder sine forpligtelser. Såfremt Brugeren eller Serviceyderne ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen, skal der reklameres direkte overfor denne.
Dinfagpartner.dk kan ikke drages til ansvar, hvis der er fejl i aftalen, som Brugeren efter Ydelse køber ved brug af Dinfagpartner.dk
Spørgsmål, klager, tvister, forhandlinger eller lignende er et anliggende direkte mellem Brugeren og Serviceyderne.
Ved accept af disse betingelser, som er en forudsætning for at kunne benytte Dinfagpartner.dk, er Dinfagpartner.dk ansvarsfri i enhver henseende, men er ikke begrænset til de nedenfor beskrevne tilfælde:
Dinfagpartner.dk kan ikke gøres erstatningsansvarlig som følge af økonomisk tab, person- og/eller tingsskade, som Brugeren eller Serviceyderne måtte lide i forbindelse med aftalen.
Dinfagpartner.dk er ikke erstatningsansvarlig for tab som skyldes: Nedbrud i og/eller svigtende adgang til IT-systemer eller ødelæggelse/beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det erDinfagpartner.dk, der står for driften af systemerne. Svigt i strømforsyning eller telekommunikation hos Dinfagpartner.dk. Lovindgreb. Terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking), uroligheder, oprør, sabotage, krig, force majeure eller naturkatastrofer. Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Dinfagpartner.dk selv eller dennes organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Dinfagpartner.dk, eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for Dinfagpartner.dk’s kontrol.
Ovenstående ansvarsfraskrivelse gælder medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
14. Misligholdelse af betingelser
Dinfagpartner.dk forbeholder sig ret til uden varsel at slette en Bruger og dennes forespørgsel, såfremt Brugeren misligholder nærværende betingelser. Dinfagpartner.dk ønsker for så vidt muligt et godt forhold til alle Brugere. Vi vil i tilfælde af misbrug, som hovedregel kontakte Brugeren med henblik på at fastslå, om misbruget skyldes en uforsætlig handling fra Brugerens side. Brugeren bør dog i alle tilfælde af tvivl om regler og betingelser, henvende sig til Dinfagpartner.dk, så Brugeren kan få vejledning og forklaring om korrekt brug af Dinfagpartner.dk.
15. Ændring af betingelser
Dinfagpartner.dk kan til enhver tid ændre eller opdatere nærværende betingelser. Meddelelse om ændringer vil blive sendt til den e-mailadresse, som Brugeren har angivet hos Dinfagpartner.dk og/eller offentliggjort på Dinfagpartner.dk. Betingelserne vil i deres ændrede eller opdaterede form træde i kraft næste gang Brugeren benytter Dinfagpartner.dk til indhentelse af nyt tilbud eller efter 30 dage, afhængig af hvad der sker først. Ingen anden ændring af disse betingelser vil være gyldig, medmindre den fremsættes skriftligt.
16. Kontaktoplysninger
Dinfagpartner.dk drives af:
Dinfagpartner ApS
Møllegade 32
8000 Aarhus
Cvr: 40600264
Tlf.: +45 78709870
E-mail: [email protected]
16. Reklamation
Oplever du problemer eller fejl på Dinfagpartner.dk kan du henvende dig til os på [email protected].
17. Lovvalg og værneting
Enhver tvist eller uenighed mellem Dinfagpartner.dk og Brugeren eller Serviceyderne, som forgæves er forsøgt afgjort i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret ved Dinfagpartner.dk’s til enhver tid værende værneting, medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
18. Billede rettigheder
Når Brugeren sender billeder eller videoer til Dinfagpartner.dk, giver Brugeren Dinfagpartner.dk en ubegrænset ret til at anvende disse. Dinfagpartner.dk kan således anvende Brugerens billeder og videoer på enhver måde og i ethvert medie – uden beregning og uden tidsbegrænsning. Dinfagpartner.dk kan bruge billeder og videoer i den form, Brugeren har sendt, men også i redigeret form.
Brugeren indestår for, at Brugeren har de fornødne rettigheder til de billeder og videoer, som Brugeren sender til Dinfagpartner.dk. Dinfagpartner.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med brugen af disse billeder og videoer, og Brugeren forpligter sig således til at holde Dinfagpartner.dk skadesløs for ethvert krav, som Dinfagpartner.dk måtte blive mødt med, som følge af brugen af disse billeder og videoer. Dinfagpartner.dk kan ikke stilles til ansvar, såfremt tredjemand uretmæssigt anvender Brugerens billeder og videoer.
Dinfagpartner.dk afgør om billeder og videoer bliver offentliggjort, og vil forsøge altid at bringe billeder og videoer med korrekt navngivelse, medmindre Brugeren specifikt har ønsket at være anonym.
19. Ang. øvrige servicetilbud
Såfremt Brugeren også ønsker at modtage tilbud på en anden fra dinfagpartner.dk udbudt serviceopgave, vil denne forespørgsel blive oprettet under samme vilkår, som ved benyttelse af Dinfagpartner.dk
Aarhus, 26. Januar 2022
Kontaktinformation:
Dinfagpartner ApS
Møllegade 32
8000 Aarhus
CVR: 40600264
Tlf.: 78 70 98 70
Email: [email protected]
Åbningstider:
Man – Fre: 09:00 – 15:00