Billig strøm om natten – Her er strømmen billigst i 2023

billig stroem om natten

Indholdsfortegnelse

Som elkunde med en variabel el aftale kan du gøre flere forskellige ting for at reducere dine eludgifter. Du skal selvfølgelig bestræbe dig på at holde dit elforbrug nede på et minimum, men det er også en god idé at sørge for at udnytte den billigere strøm om natten.

Sidstnævnte – at udnytte nattens lave elpriser – er netop omdrejningspunktet for dette blogindlæg.

Læs videre for at blive klogere på, hvornår strømmen er billigst, hvorfor den er billigere på bestemte tidspunkter på døgnet og meget mere.

Vindmøller ved vandet
Vindmøller på en mark
elafgift 2023

Hvornår er strøm billigst?

Strøm er som hovedregel billigst mellem kl. 00:00 og 06:00. Det er ikke mindst i tidsrummet kl. 02:00-04:00, at du kan spare penge og få strømmen billigst. Før midnat og efter kl. 06:00 er elprisen ofte noget højere.

Foruden tidspunktet på døgnet, så betyder vejrforholdene også noget for den variable elpris. Det vil f.eks. have en positiv indvirkning på elpriserne, hvis solen skinner, eller hvis der blæser.

Det dyreste tidspunkt at bruge elektriske apparater på er typisk i tidsrummet kl. 17:00-20:00. Dette tidsrum går under betegnelsen kogespidsen, og det skyldes, at de fleste danskere laver mad, ser fjernsyn, vasker tøj og meget andet i dette tidsrum. Alt sammen aktiviteter, der bruger meget strøm.

Der kan være en verden til forskel på, hvad du betaler for den samme mængde strøm, alt efter om du bruger strømmen på det billigste tidspunkt om natten eller i kogespidsen mellem kl. 17:00 og 20:00. Mere om dette senere.

Vil du have 3 uforpligtende og gratis tilbud på strøm?

Hvorfor er strømmen billigst om natten?

Prisen på strøm fra vedvarende energikilder bestemmes på baggrund af udbud og efterspørgsel. Det betyder, at når efterspørgslen er høj, er elpriserne det også, og når efterspørgslen er lav, er elpriserne tilsvarende lave.

Da langt de fleste danskere sover om natten og derfor ikke bruger strøm i nævneværdig grad, er strømmen billigst der. Det betyder dog ikke, at du er nødsaget til at lave om på din døgnrytme for at få billig strøm og en økonomisk gevinst.

Om natten bliver der ofte produceret mere strøm end der er brug for, og det er med til at sikre dig fordelagtige elpriser. Priserne på strømmen kan især være lave, hvis der ovenikøbet er gunstige vejrforhold. Produktionen af grøn strøm fra vindmøller og vandkraft kan ofte dække danskernes strømbehov om natten.

Det betyder, at hele eller dele af strømmen der bruges om natten, stammer fra vedvarende energikilder. Det gør strømmen billigere, da der ikke er behov for at anvende naturgas til at producere strøm.

 

Kan man spare penge på at bruge strøm om natten?

Ja, du kan potentielt spare penge, hvis du vælger at flytte dit strømforbrug og udnytte den billige strøm om natten. Hvor meget du kan spare afhænger dog af dit specifikke elforbrug og af den indgåede elaftale. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at du har tegnet en el aftale, hvor du kan afregne dit elforbrug på timebasis.

Jo større husstandens årlige forbrug af strøm er, desto mere kan der spares ved at bruge strømmen i de billigste timer. Du kan naturligvis ikke flytte hele dit strømforbrug til om natten, men mindre kan også gøre det.

Du kan evt. selv regne lidt på, hvor meget du kan spare ved at lade nogle af de store strømslugere, f.eks. vaskemaskine, tørretumbler og lader til elbil køre om natten, i stedet for om dagen.

 

Følg strømpriser time for time – også om natten

Du kan som hovedregel få billigere strøm om natten, men der er ingen regel uden undtagelse. Derfor skal du sørge for at følge strømpriserne time for time.

Gør det f.eks. til en vane at kigge på, hvordan strømpriserne kommer til at udvikle sig på den pågældende dag, når du står op om morgenen. Så har du nemlig mulighed for at planlægge dit strømforbrug i en vis grad.

Hvis du har en flexprisaftale, hvor dit elforbrug afregnes på timebasis, vil du typisk kunne følge timepriserne på el via din udbyders hjemmeside eller via intelligent teknologi i form af en app. Du skal i den anledning huske at angive om du bor øst eller vest for Storebælt.

Du kan følge strømpriserne time for time, og det gælder selvfølgelig også om natten. Dermed kan du hurtigt finde svar på, om det rent faktisk er billigst at bruge strøm om natten.

 

På disse tidspunkter på døgnet bør du undgå at bruge strøm

Følger du dagens elpriser time for time, vil du både erfare hvornår det er billigt at bruge strøm, og hvornår det omvendt er dyrt. På visse tidspunkter på døgnet bør du så vidt muligt undgå at bruge strøm, hvis du vil undgå at betale en høj kWh-pris. Det er selvfølgelig på de tidspunkter hvor efterspørgslen på el er højest.

Det drejer sig specifikt om tidsrummet kl. 17:00-20:00. Også om morgenen – mellem kl. 06:00 og 09:00 kan strømmen være dyr. Det er nemlig på disse tidspunkter, at der er mest pres på elnettet som får priserne til at stige. 

 

Elselskaber med billig el om natten

For at få billig strøm om natten skal du vælge din eludbyder med omhu. Det er nemlig ikke alle der tilbyder fordelagtige elpriser om natten.

I dag tilbyder mange elselskaber flexafregning, hvor prisen på el varierer fra time til time. Det er netop hos disse elselskaber, at du kan udnytte den billige strøm efter midnat. Selv hos elselskaber med flexafregning kan du dog ikke tage billig el om natten som en selvfølge.

Husk derfor at sammenligne de forskellige elselskaber og deres priser, inden du træffer et valg.

For at drage nytte af de lave timepriser på el der ofte hersker mellem kl. 00:00 og 06:00, skal du selvfølgelig også have en fjernaflæst elmåler tilknyttet din husstand. Ellers vil elselskabet ikke kunne se, hvornår du reelt har brugt strømmen.

 

Bemærk: Billig strøm er typisk lig med grøn strøm

Du kan ved at udnytte den billige strøm om natten ikke kun gøre din pengepung en tjeneste. Du kan faktisk også gøre klimaet en tjeneste.

Billig strøm er nemlig ofte lig med grøn strøm. Det hænger sammen med, at størstedelen af strømmen om natten bliver produceret af vedvarende energikilder.

Efterspørgslen på strøm er nemlig ofte så lav på dette tidspunkt, at det ikke er nødvendigt at bruge såkaldt sort strøm, der er produceret af bl.a. kul, olie og naturgas. Det er derfor ren win-win at flytte dele af sit elforbrug til om natten.

 

Disse elkunder kan ikke få billig strøm om natten

Mange, men langt fra alle, kan få billig strøm om natten.

Om du kan udnytte den billige strøm afhænger først og fremmest af, om du har en flexprisaftale eller en fastprisaftale. Hvis du har en fastprisaftale, så kan du af gode grunde ikke udnytte de lave elpriser, der hersker om natten.

Din kWh-pris er nemlig den samme døgnet rundt. Du går potentielt glip af store besparelser som fastpriskunde, men til gengæld slipper du for at tænke på, hvornår strømmen er billigst. Som tidligere nævnt, så er det endvidere en forudsætning, at du har en fjernaflæst elmåler, hvis du skal have billig strøm om natten.

 

Tips til at udnytte den billige el efter midnat

Strømmen er som tommelfingerregel billig(ere) om natten, og det skal du sørge for at udnytte. Jo mere af dit elforbrug du kan flytte til om natten, desto mere kan du spare. Start med fordel med at tage stilling til, om nogle af hjemmets store strømslugere kan køre om natten i stedet for i dagtimerne.

 

Nedenfor får du nogle konkrete tips til at udnytte nattens lave elpriser:

  1. Oplad din elbil om natten
  2. Sæt din vaskemaskine og tørretumbler til at køre om natten (måske har maskinerne indbyggede timere, som du kan bruge)
  3. Oplad din smartphone og anden elektronik om natten

 

Der kan være særligt mange penge at spare hvis du ejer en elbil, da du ved at oplade den om natten kan spare store beløber. Dermed ikke sagt, at det kun er elbilejere der kan drage fordel af de lave elpriser om natten.

dinfagpartner logo

Få 3 tilbud på billig strøm om natten

Drømmer du også om at få billig strøm om natten? Så gør drømmen til virkelighed ved at tegne en elaftale, med en af de mange elselskaber der tilbyder timeafregning på el, hvor du dermed kan udnytte døgnets laveste elpriser.

Hos DinFagpartner tilbyder vi, at du helt gratis og uforpligtende kan indhente 3 tilbud på billig strøm om natten. Du modtager el tilbud fra en række velrenommerede elselskaber, der vil sætte en ære i at holde dit hjem forsynet med billig el. Første step er at udfylde vores formular.

Det tager kun et par minutter, og efter kort tid lander de første tilbud i din indbakke.

Vil du have 3 uforpligtende og gratis tilbud på strøm?

Spørgsmål og svar

Hvad tid på døgnet er det billigst at vaske tøj?

Det er som udgangspunkt billigst at vaske tøj om natten mellem kl. 00:00 og 06:00. For at undgå, at du skal stå op midt om natten for at starte maskinen, så vil det være en fordel, hvis du har en vaskemaskine med indbygget timer. Så vil du nemlig kunne indstille maskinen til at starte f.eks. kl. 01:00.

Hvem har gratis strøm om natten?

Der findes eksempler på elselskaber, der tilbyder gratis strøm om natten. Vær dog opmærksom på, at strømmen reelt ikke er helt gratis. Der vil fortsat være udgifter forbundet med transport samt afgifter.

Hvor meget sparer man på at vaske om natten?

Der kan være flere kroner til forskel på, om du vasker tøj i dagtimerne eller om natten. Det kan blive til en stor årlig besparelse hvis du vasker tøj flere gange om ugen. Ligeledes kan der være penge at spare ved at bruge tørretumbleren om natten, da denne maskine ligeledes er en strømsluger.

En familie der vasker tøj fire gange om ugen vil kunne spare op til 712 kr. om året ved at vaske tøj på de rigtige tidspunkter på døgnet (tidspunkter med lave elpriser).

Find ud af, om du kan spare penge på din el- eller gas regning

Få gratis og uforpligtende op til 3 tilbud

Det tager kun 2 minutter