Energikrisen eskalerer med højere priser på el
Energipriser 2022 har været et stort talemne i den danske befolkning, og det er med god grund, for vi befinder os i en historisk energikrise. Prisen på el, olie og naturgas tordner derudaf, og det rammer forbrugerne hårdt. For ikke alene stiger prisen på strøm. Virksomhederne er også ramt af de stigende energipriser, hvilket medfører højere produktionsomkostninger og dermed højere priser på forbrugsvarer. Så forbrugerne bliver ramt dobbelt – både af stigende energipriser og stigende priser på forbrugsvarer. Oven i dét, følger lønningerne ikke med, og konsekvensen er inflation, hvor danskernes penge bliver mindre værd.
Hvorfor stiger prisen på strøm så voldsomt i 2022 og hvordan er det ændret i 2024?
Prisen på el afhænger fortsat af faktorer som olie- og gasproduktion, hvor den dyreste elproducerende enhed fastsætter prisen. I 2022 så vi dramatiske stigninger på grund af krigen i Ukraine, forstyrrelser i gasforsyningen, ustabile vejrforhold og øget efterspørgsel efter corona-nedlukningerne.
I 2024 er situationen mere stabil, da Europa har reduceret afhængigheden af russisk gas og øget brugen af vedvarende energi. Dog skaber ekstremt vejr og stigende efterspørgsel fra elektrificering stadig midlertidige prisudsving.
Mens 2022 var præget af pludselig ubalance mellem udbud og efterspørgsel, har 2024 vist fremskridt med bedre energiinfrastruktur og mere fleksibelt forbrug. Grøn omstilling og teknologiske fremskridt bidrager til at skabe en mere stabil og bæredygtig energiforsyning fremover.
Krigen i Ukraine og suspendering af Nord Stream 2 gasledning
El bliver handlet på de internationale markeder som aktier. Det betyder, at prisen på el generelt svinger som følge af større usikkerheder i verden. Krigen i Ukraine har medført store sanktioner overfor Rusland, herunder suspendering af Nord Stream 2 gasledningen. Denne gasledning skulle have distribueret gas fra Rusland til Vesten. Men i og med at den plan skrinlægges, falder udbuddet af gas, og dermed stiger prisen markant både på gas og el.
Genåbning af samfundet efter corona-nedlukning sender elpriserne i vejret
Det er heldigvis gået godt med at åbne samfundet op igen, efter en meget lang corona-nedlukning. Det betyder dog, at produktionen er kommet i gang igen, og dermed stiger efterspørgslen på el og gas markant. Prisstigningerne har fået inflationen til at løbe løbsk, og elprisen har ikke ramt loftet endnu.
Rusland er verdens tredjestørste eksportør af olie
Prisen på olie påvirker også prisen på el, da det kræver meget el at drive produktion og distribution af olie. Som verdens anden-største eksportør af olie har Rusland en stor påvirkning på olie og energipriserne. Da Rusland invaderede Ukraine i februar, fik det derfor øjeblikkelige konsekvenser for energipriserne på de internationale markeder.
Hvad skal der til for at komme i kontrol med energipriserne?
Vesten bør være uafhængig af Ruslands forsyning af olie og gas i fremtiden for at komme i bedre kontrol med energipriserne. Vi skal i højere grad være selvforsynende på el-området og gå over til alternative energiformer. Behovet for den grønne omstilling presser sig på. Men hvor hurtigt kan det lade sig gøre at skifte til alternative opvarmningsformer, og kan elnettet følge med?
Det diskuteres i høj grad blandt politikerne. Ambitionerne kan til tider se ud til at overstige midlerne. El-nettet som er transporten af el ud til alle husstande kræver store investeringer for at kunne følge med et øget elforbrug.
Hvad kan man gøre for at sænke elpriserne i 2022 og i 2024?
I 2022 blev mange forbrugere ekstra hårdt ramt af høje elpriser, som skyldtes en kombination af stigende energipriser og høje afgifter. For at afhjælpe situationen indførte staten midlertidige lempelser i elafgifterne.
I 2024 er elmarkedet mere stabilt, og staten har valgt at fastholde en lavere afgiftssats og justere prisen for distribution yderligere. Disse tiltag gør det lettere for forbrugerne at håndtere deres elregninger i en tid med øget elektrificering og højere elforbrug, hvilket samtidig understøtter overgangen til mere grøn energi.
Politiske indgreb skal sikre stabile og faldende energipriser 2022
Fra politisk hold er det nødvendigt at gribe ind og bremse de voldsomme prisstigninger på strøm. Der er en forventning om at prisen på strøm fortsat vil stige og topper i det første halvår af 2022. Herefter vil elpriserne stabilisere sig som følge af et stigende udbud af el på verdensmarkedet. Et flertal i Folketinget er blevet enige om en reformpakke for 2022. Denne inkluderer en sænkelse af elafgiften. Det vil få en positiv effekt på forbrugernes elregning fra 1. juli. Derudover er der planer om store udvidelser af de danske vindmølleparker i 2022. Dette vil sikre et større udbud af strøm og dermed fald i elprisen.
Vind og vejr er en væsentlig faktor for elpriserne
I takt med at vindmølleparker udbygges, og der satses mere på elproduktion fra vindmøller, er produktionen i højere grad afhængig af vejret. En kold og tør vinter i 2022 har fået efterspørgslen på el og dermed prisen til at stige. Men optimistisk set, vil en lang og varm sommer og mildt efterår bidrage positivt til udviklingen i elprisen.
Mindre behov for naturgas til at varme boligerne op kræver mindre el. En lavere efterspørgsel på el i 2022 kan således også være med til at stabilisere elpriserne i markedet. Verdensbanken ser optimistisk på, at elprisen stabiliseres i andet halvår af 2022 som følge af større elproduktion i markedet.
Krig og lovning om varmecheck får ikke elpriserne ned
Der skal mere til end løfter om en varmecheck til de hårdest ramte borgere som følge af de høje elpriser. Mens cirka 320.000 husstande går og venter på at modtage en varmecheck på 3.750 kr., farer elpriserne fortsat i vejret. Derudover er der fortsat en stor usikkerhed omkring krigen i Ukraine, der vil fortsætte med at presse energipriserne opad. Flere sanktioner og trusler fra Ruslands side om at lukke for distribution af gas til Vesten er risici, som ingen endnu kan forudsige udviklingen af, så længe krigen er uafsluttet.