Hvor mange kWh bruger en vaskemaskine?

hvor mange kwh bruger en vaskemaskine

Indholdsfortegnelse

Stigende elpriser har gjort det dyrere at bruge mange moderne vaskemaskiner. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor mange kWh din vaskemaskine bruger, da det giver dig mulighed for at regne ud, hvor meget det koster at vaske dit tøj.

Her får du en række gode råd til at finde ud af, hvor meget strøm din vaskemaskine bruger pr. tøjvask samt på årlig basis.

Vindmøller ved vandet
Vindmøller på en mark
elafgift 2023

Hvor mange kWh bruger en vaskemaskine?

Det er relevant at vide, hvor mange kWh moderne vaskemaskiner bruger, hvis du vil finde frem til, hvor meget det koster dig at vaske tøj.

Samtidig kan det give dig en indikation af, om det kan betale sig at skifte til en ny vaskemaskine med et bedre energimærke. Skifter du til en mere energieffektiv vaskemaskine, kan du ofte spare penge på elregningen.

Heldigvis er det nemt at finde ud af, hvor mange kWh din vaskemaskine bruger. Det fremgår typisk af det label, som du finder bag på vaskemaskinen eller i brugsvejledningen. Forbruget er som udgangspunkt angivet i watt, hvorfor du er nødt til at omregne det til kWh for at få det præcise strømforbrug.

Generelt bruger en vaskemaskine et sted mellem 0,70-0,90 kWh pr. vask.

Hvis vaskemaskinen har et forbrug på 0,90 kWh, og du vasker tøj fire gang om ugen, så vil du have et årligt forbrug på omkring 187 kWh om året. Det skal du gange med den årlige gennemsnitspris pr. kWh hos dit elselskab, hvis du vil vide, hvor meget det koster i el pris.

Sådan omregner du fra watt til kWh: Du skal dividere antallet af watt med 1.000 og gange det med den tid, hvor vaskemaskinen er tændt. På den måde får du det antal kWh, din vaskemaskine bruger på én tøjvask.

Vil du have 3 uforpligtende og gratis tilbud på strøm?

Hvad påvirker kWh-forbruget på en vaskemaskine?

Alle har behov for rent tøj, og derfor er vaskemaskinen ét af de elektroniske apparater, der er så godt som uundværligt i en moderne husstand.

Desværre er det ikke gratis at vaske tøj, men der er flere faktorer, som påvirker, hvor meget du betaler pr. tøjvask, og disse er værd at være opmærksom på, hvis du vil reducere dit energiforbrug.

 

Disse faktorer påvirker vaskemaskinens kWh-forbrug:

  • Hyppigheden af dine tøjvaske

  • Vaskemaskinens størrelse

  • Vaskemaskinens energimærke og wattforbrug

  • Dit vandforbrug

  • Din aktuelle elpris

 

Det er især vaskemaskinens wattforbrug, som har indflydelse på, hvor mange kWh vaskemaskinen bruger. Dette hænger sammen med vaskemaskinens energimærke. Jo bedre energimærke, desto mindre strøm bruger vaskemaskinen årligt.

Der er derfor mange penge at spare på elregningen, hvis du vælger et fornuftigt energimærke.

Reducér elregningen med energivenlig vaskemaskine

I 2021 ændrede EU deres regler for energimærker, så A i dag er det bedste energimærke. Derfor er det ikke længere muligt at have energimærke A+, A++ eller A+++. Benytter du en vaskemaskine med energimærke A efter den gamle ordning, og vasker du tøj omkring fire gange om ugen, bruger maskinen omkring 245 kWh om året.

Tager vi udgangspunkt i en elpris på 3 kr. pr. kWh, så løber udgifterne op i 735 kr., som alene går til strøm. Det er altså ikke inklusiv vand og slitage på vaskemaskinen. Tæller man udgifterne til vand med også, løber det op i omkring 1.400 kr., hvilket giver en samlet udgift på omkring 6,74 kr. pr. vask tøj.

Hvis du køber en ny vaskemaskine med energimærke B, så bliver dit strømforbrug reduceret til 108 kWh, hvilket giver en årlig udgift til strøm på omkring 325 kr. Det betyder altså, at du sparer omkring 410 kr. om året på elregningen, alene fordi du har valgt en vaskemaskine med et bedre energimærke.

Selvom det kan virke modstridende, at en nyere vaskemaskine med energimærke B er bedre end en ældre model med energimærke A, så skyldes det ændringen af energimærker. I dag er A det bedste energimærke, mens G er det dårligste. Før ændringen var A+++ det bedste energimærke.

 

Så mange kWh bruger de forskellige energimærker:

 AA+A++A+++
Årligt strømforbrug:215 kWh185 kWh165 kWh145 kWh

Vær opmærksom på, at tabellen viser gennemsnitsforbruget hos de gamle A-energimærker. Disse kan ikke direkte oversættes til den nye mærkningsordning, men du kan bruge dem til at vurdere dit årlige forbrug af kWh, hvis du har en vaskemaskine, som er købt før 2021.

Vil du have 3 uforpligtende og gratis tilbud på strøm?

Sådan sparer du penge på tøjvask

Drop forvasken: Det er sjældent nødvendigt at begynde tøjvasken med en forvask, medmindre det er meget beskidt tøj. Når du dropper forvasken, kan du reducere energi- og vandforbruget.

Sænk temperaturen: Der er ingen grund til at vaske tøj ved høj temperatur, medmindre du vasker fx håndklæder, undertøj eller lignende. Det slider både på almindeligt tøj og miljøet, og det meste almindelige tøj kan vaskes på 30-40 grader.

Fyld vaskemaskinen op: Hvis du vil reducere elregningen og dit strømforbrug, bør du sørge for at fylde vaskemaskinen helt op, før du starter den. På den måde skal du ikke vaske lige så meget.

Hold øje med elpriserne: Betaler du en variabel elpris, så er det en god idé at holde øje med, hvornår strømmen er billigst. Det varierer nemlig fra time til time, og typisk er det billigere, hvis du vasker om aftenen eller natten.

dinfagpartner logo

Vil du have 3 uforpligtende og gratis tilbud på strøm?

Find ud af, om du kan spare penge på din el- eller gas regning

Få gratis og uforpligtende op til 3 tilbud

Det tager kun 2 minutter