Du kan spar på elregningen, hvis du kan sænke dit elforbrug og justere dine vaner i dagligdagen. Hvis du vælger at udnytte varmen optimalt, er du samtidig med til at reducere din husstands CO2-udledning.
Du kan dog også skemalægge dit strømforbrug i de tidsrum, hvor strømmen er billigst, hvis du har en variabel elpris. Få gode råd til at spare på strømmen i jagten på en billigere elregning her.
Spar på strømmen (Guide)
Der er mange fordele ved at spare på strømmen og skrue ned for strømforbruget.
Først og fremmest giver det dig mulighed for at spare på elregningen. Det er dog ikke den eneste fordel, som er værd at have med i dine overvejelser. Når du sænker dit strømforbrug, udleder din husstand nemlig også mindre CO2, og dermed bliver klimaet mindre belastet.
Faktisk står de private husholdninger for omkring en tredjedel af alt energiforbrug i Danmark. Udover at du kan spar på elregningen, hjælper du også med at reducere den samlede CO2-udledning, når du spare på strømmen. Samtidig er det værd at bide mærke i, at de danske elpriser er steget markant de seneste år.
Det betyder, at de fleste husholdninger har fået en væsentlig højere elregning, som kun ser ud til at stige måned for måned. Derfor er der god grund til at give dit elforbrug et eftersyn, så du undgår at betale mere end højst nødvendigt.
Faktisk er det slet ikke så svært at reducere dit strømforbrug, da det blot kræver, at du ændrer vaner i hverdagen.
Sænk elforbruget
Vil du spare penge på elregningen, så kan du vælge at rykke dit elforbrug til de tidspunkter på dagen, hvor strømmen er billigst, hvis du vel at mærke har valgt en variabel elaftale hos dit elselskab. Den højeste gevinst opnår du dog, hvis du samtidig sænker dit forbrug, så du ikke bruger mere strøm end højst nødvendigt.
Der er mange muligheder for at spar penge på strømmen, men først og fremmest er det en god idé at undersøge, hvor meget strøm dine forskellige el apparater bruger. Det klæder dig på til at vurdere, hvor du skal være særligt opmærksom.
Du kan f.eks. bruge en energimåler til at finde ud af, hvor meget strøm, de enkelte el apparater bruger.
Følg disse råd, hvis du vil spare på strømmen og elregningen:
Sluk for hårde hvidevarer og de apparater, som står på standby: Faktisk går op til 10 % af de danske husstandes elforbrug til elektriske apparater, som er på standby.
Fyld vaskemaskinen helt op: Du bør fylde vaskemaskinen helt op, og vask almindeligt tøj ved lavere temperatur, hvis du vil reducere strømforbruget.
Undgå at bruge tørretumbler: Hvis du har mulighed for det, så bør du tørre tøjet udenfor, når vejret tillader det, eller i et tørrerum, så du undgår at bruge tørretumbleren.
Afrim din fryser: De færreste er klar over det, men en fryser bruger helt op til 20 % mere energi, hvis der er to millimeter rim i den.
Brug mindre vand, når du koger: Hvis du koger kartofler i 1-2 deciliter vand i stedet for at fylde gryden op, kan du reducere dit elforbrug med 30 %.
Lav flere retter i ovnen: Du bør enten droppe at bruge ovnen eller lave flere retter ad gangen, mens den alligevel er varm, hvis du vil spare på elregningen.
Sluk for lyset i de rum, du forlader, og brug LED-pærer: Når du ikke bruger lyset, bør du slukke for det. Samtidig bør du skifte til de mere energivenlige LED-pærer i alle lamper.
Ovenstående liste indeholder en række forslag til, hvordan du kan reducere dit strømforbrug i hjemmet. Det er bestemt ikke en komplet liste, men den indeholder en oversigt over nogle af de lavt hængende frugter, der giver dig mulighed for at spare på elregningen ved blot at ændre dine vaner.
Spar penge på elregningen
Selvom du reducerer dit strømforbrug ved at ændre dine vaner i dagligdagen, så er det ikke den eneste måde, du kan spare penge på elregningen. Hvis du har en variabel elaftale, skifter dine elpriser time for time. Det giver dig mulighed for at udskyde dit forbrug til den tid på dagen, hvor det er billigst.
Der kan være stor forskel på priserne, afhængigt af hvornår på dagen du bruger strøm – og de fleste elselskaber har en app, hvor du kan se de aktuelle elpriser, så du kan skemalægge dit forbrug. På den måde kan du f.eks. sætte opvaskemaskinen i gang, når strømmen er billigst.
Det samme gør sig gældende med alle andre el-apparater.
Hvis du både sænker dit strømforbrug og sørger for at bruge strømmen på de tidspunkter på dagen, hvor det er billigst, så er der mange penge at spare på elregningen. Herudover bør du undersøge, hvorvidt din nuværende elaftale er den billigste.
I mange tilfælde kan du spare yderligere, hvis du skifter til et andet elselskab.
Få 3 gratis tilbud på billig strøm
Du kan vælge mellem mange forskellige elselskaber, og medmindre du er låst af en bindingsperiode hos din nuværende udbyder, så kan der være mange penge at spare. Derfor bør du altid gå din udbyder efter i sømmene og undersøge markedet for billigere strøm. I nogle tilfælde kan du spare helt op til 2.000 kr. om året.
Hos Din Fagpartner har vi gjort det nemt for dig at skifte til en billigere leverandør. Vi samarbejder med forskellige elselskaber som f.eks. OK, Norlys og NRGi. Det giver os mulighed for at indhente forskellige priser til dig, så du nemt kan vælge den, der er billigst. Du skal bare udfylde vores formular, og så får du tilsendt tre tilbud.
Spørgsmål og svar
Hvad kan man spare mest strøm på?
Op mod 35 % af danskernes strømforbrug går til tv, computer og spillekonsoller.
Der er altså mange penge at spare, hvis du dropper underholdningen. Herudover bør du overveje at udskifte dine gamle husholdningsapparater som vaskemaskine, tørretumbler, fryser og køleskab til nyere modeller med et lavere energiforbrug.
Hvornår på dagen er det billigst at vaske tøj?
Som udgangspunkt er det efterspørgslen, der bestemmer elprisen. Generelt er der færre, der bruger strøm om natten mellem 00.00 og 06.00, hvorfor det typisk er billigst at vaske tøj i dette tidsrum. De fleste elselskaber har desuden en app, hvor du kan se, hvornår på dagen strømmen er billigst.