Varmepumpepuljen er en populær tilskudsordning fra Energistyrelsen, der giver boligejere, sommerhusejere og erhverv mulighed for at få økonomisk hjælp til at installere en varmepumpe. Hvis du overvejer at skifte dit gamle olie- eller gasfyr ud med en energieffektiv varmepumpe, er det vigtigt at vide, hvor meget der er afsat i puljen, og hvor meget du kan få i tilskud.
Hvor stor er Varmepumpepuljen i 2025
I 2025 er der afsat 230 millioner kroner til Varmepumpepuljen. Dette beløb deles med Energirenoveringspuljen, men der vil fortsat være store muligheder for at opnå tilskud. Til sammenligning var der i 2024 afsat 200 millioner kroner, mens puljen i 2023 lå på 236,1 millioner kroner. Denne økonomiske støtte skal hjælpe flere danskere med at skifte til en mere bæredygtig opvarmningsform og reducere CO2-udledningen.
Hvor meget kan man få i tilskud?
Hvis du vil ansøge om tilskud til en varmepumpe i 2025, er der faste tilskudsbeløb afhængigt af varmepumpens type:
- Luft til vand varmepumpe: 17.000 kr.
- Væske til vand varmepumpe (jordvarme): 27.000 kr.
- Større varmepumpeanlæg til bygninger over 400 m²: Særlige satser gælder.
Disse tilskud er designet til at gøre overgangen til en mere miljøvenlig opvarmning lettere og mere økonomisk attraktiv.
Hvornår kan man søge om tilskud?
Fra 25. februar kan boligejere igen søge tilskud til installation af en varmepumpe. Midlerne uddeles efter først til mølle-princippet, så det kan betale sig at være klar. Ansøgningen åbner kl. 10, men man kan få plads i køen fra kl. 9.
Tilskuddet kan være op til 27.000 kr., men der er krav, der skal opfyldes. Energistyrelsen opfordrer boligejere til at gribe muligheden for at spare på varmeregningen og gøre boligen mere klimavenlig.
Hvem kan søge om tilskud?
Følgende grupper er berettiget til at søge om tilskud:
- Private boligejere
- Sommerhusejere (hvis sommerhuset bruges hele året og har adgang til elnettet)
- Ejere af erhvervsejendomme
- Ejere af oliefyr eller gasfyr, der ønsker at skifte til en varmepumpe
Der er dog visse krav til ansøgningen. Din bolig skal være en helårsbolig, og du må ikke allerede være i gang med at skifte dit opvarmningssystem, før du har fået tilsagn om tilskuddet. Desuden skal boligen være tilsluttet elnettet, og der må ikke være planlagt fjernvarme i området.
Hvordan ansøger man om tilskud ?
For at få tilskud til en varmepumpe skal du følge disse trin:
- Indhent tilbud fra en VE-godkendt installatør.
- Udfyld ansøgningen på Energistyrelsens hjemmeside. Søg tilskud
- Afvent godkendelse af din ansøgning.
- Få varmepumpen installeret, når du har fået tilsagn om tilskud.
- Tilskuddet udbetales, når installationen er afsluttet og dokumenteret.
Ansøgningsprocessen kræver, at du har de nødvendige dokumenter klar, herunder oplysninger om din bolig, installatøroplsyninger og økonomiske forhold. Det er vigtigt at være grundig i din ansøgning, da fejl kan føre til afslag.
Krav for at få tilskud til en varmepumpe
For at få tilskud fra Varmepumpepuljen i 2025 skal du opfylde følgende krav:
- Boligen skal være en helårsbolig, som du selv ejer.
- Opvarmningen skal være med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel.
- Placering: Din bolig må ikke ligge i et område med eksisterende eller planlagt fjernvarme.
- Ansøgning: Du må ikke være i gang med at installere en varmepumpe eller have indhentet et bindende tilbud.
- Varmepumpetype: Du skal vælge enten en luft-til-vand-varmepumpe eller en væske-til-vand-varmepumpe (jordvarme).
Opfylder du disse krav, kan du søge om tilskud til din varmepumpeinstallation.
Hvorfor søge om tilskud til en varmepumpe?
Der er mange fordele ved at installere en varmepumpe, blandt andet:
- Lavere energiudgifter: En varmepumpe kan reducere din varmeregning markant.
- Mindre CO2-udledning: En miljøvenlig opvarmningsløsning.
- Hurtig tilbagebetalingstid: Med tilskuddet bliver investeringen mere overkommelig.
- Øget ejendomsværdi: Energivenlige boliger er mere attraktive på boligmarkedet.
- Fremtidssikret opvarmning: Varmepumper er en stabil og lønsom opvarmningsform.
- Mulighed for yderligere energirenoveringer: Tilskuddet kan kombineres med andre energiforbedringer som isolering og energivenlige vinduer.
En varmepumpe er en langsigtet investering, der ikke kun sparer penge, men også bidrager til et grønnere miljø.
Hvornår udbetales tilskuddet?
Tilskuddet udbetales, når installationen er afsluttet, og al nødvendig dokumentation er blevet godkendt. Processen tager typisk mellem 4-6 uger, afhængigt af sagsbehandlingen.
Sådan forbereder du dig til ansøgningen.
For at sikre en hurtig og smidig ansøgningsproces kan du forberede dig ved at:
- Undersøge dine muligheder: Find ud af, hvilken type varmepumpe der passer bedst til din bolig.
- Tjekke din boligs oplysninger: Sørg for, at dine boligdata i systemer som BBR, DAWA og Tinglysning er korrekte.
- Skaffe tilbud fra VE-godkendte installatører: Dette er et krav for at få tilskud.
- Være klar med MitID: Ansøgningen skal udfyldes digitalt.
Hvis du overvejer at søge tilskud til en varmepumpe i 2025, så hold dig opdateret på Energistyrelsens hjemmeside og vær klar, når ansøgningsportalen åbner!