Virksomhedens CSR-profil
Enhver virksomhed med midlerne og muligheden bør give tilbage til samfundet og naturen. Således er principperne af CSR opbygget.
En klar vision og mål for sin virksomhed er én af de vigtigste søjler, der adskiller en god virksomhed fra en fantastisk virksomhed. Og lige præcis dette lægger Ørsted vægt på.
Virksomheden blev i 2017 rebrandet fra DONG Energy med et hovedsageligt fokus på fossile brændsler til Ørsted som har fokus på grønne energikilder. Netop dette tiltag fortæller meget om kernen i virksomheden. De ønsker at være med til at udvikle den grønne fremtid.
De brænder for grønne og fremtidige løsninger, og er bestemt en af de førende aktører i hele verden indenfor dette område. Ørsted har nu produceret grøn strøm svarende til 15 millioner menneskers forbrug, og det er deres ambition at øge dette tal til 30 millioner inden 2025. Denne ambition udvider sig til 55 millioner mennesker i 2030.
Virksomheden har ligeledes reduceret deres forbrug af kul med 73% på deres kraftværker siden 2006 – de har endda besluttet at udfase det 100 % i 2023.*
Det kan altså ikke være til at tage fejl af, hvad Ørsted går ind for, og hvilken retning de ser verden skal gå. Afslutningsvist kan vi definere Ørsteds ånd i følgende udtalelse fra CEO Mads Nippet:
“Buildning green energy holds unprecedented opportunities for positive change – for creating growth in economies, revitalising local communities, and making a net-positive contribution to biodivesity”
*Ordrer fra de danske myndigheder betyder, at Ørsted må udskyde sit stop for kul med et år til 2024. Ørsted fastholder sit mål om at blive CO2-neutral i 2025.
De danske myndigheder har af hensyn til elforsyningssikkerheden i Danmark truffet en beslutning, der pålægger Ørsted at fortsætte samt genetablere driften af tre kraftværksblokke. Det drejer sig om Esbjergværkets blok 3 og Studstrupværkets blok 4, som begge anvender kul som primært brændsel, samt Kyndbyværkets blok 21, som anvender olie som brændsel. De to sidstnævnte anlæg er allerede taget ud af drift, hvorimod Esbjergværket var planlagt til at blive taget ud af drift den 31. marts 2023.
De danske myndigheder har pålagt Ørsted at holde de tre anlæg i drift frem til den 30. juni 2024.