Solcelleanlæg på tag er den mest udbredte monteringsposition for privathusstande, samtidig med at være præferencen for mange privatpersoner. Men man har også mulighed for at installere på carport, husets facade eller endda på jorden.
Så selvom man ikke har monteringsmulighed for solceller på tag, kan man stadigvæk få glæden af at være en stolt ejer af et anlæg. Men før man burde begynde at indsamle tilbud på solceller, vil det være til stor fordel at undersøge nedenstående områder:
Fremtidig udvikling af lokalområdet og lokalplanen
Hvis man ønsker at ens anlæg skal producere optimalt mængde strøm, samtidig med at blive begrænset mindst muligt – vil det være en god idé at indhente informationer og viden om den fremtidige udvikling af lokalområdet og lokalplanerne for ens nærområde.
Dette er med henblik på at sikre sig at ingen bygninger, træer eller projekter i fremtiden vil være til gene, f.eks. høje bygninger, der vil kunne skygge for ens paneler.
Retningslinjer og glansrefleksion
Det er meget muligt at ens fremtidige anlæg vil kunne være til gene for ens naboer og trafikken pga. blændende glansrefleksion, som tilbagekastes fra panelerne. Dette er hyppigt tilfældet hvis man monterer panelerne i en lavere højde end naboernes husstand.
Der er endnu ikke specifikke retningslinjer eller standardiserede krav for, hvor meget glansrefleksion ens paneler må skabe – alligevel vil vi stærkt anbefale, at man forsøger at minimere eventuel glansrefleksion.
Tagkonstruktion
Når det kommer til installation af solceller på tag, er det yderst vigtigt at sikre ens tagkonstruktion og tagtyper er egnet til at få monteret solcellepaneler. Bestemte tagtyper kan nemlig være besværlige eller fuldkommen uegnede til at få monteret paneler, dette vil typisk ikke være et problem hos nyere husstande.
F.eks. kan bølgetag være problematisk i de fleste tilfælde, da de ofte kun er egnet til at holde egenvægt. I dette tilfælde vil det være nødvendigt at få installeret yderligere spær og lægter til at forstærke taget.
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tagkonstruktion er egnet til at kunne støtte monteringen af solcellepaneler, så anbefaler vi at få en autoriseret elinstallatør eller anden ekspert til at undersøge det.
Har man planer om at renovere ens tag, vil dette være en gylden mulighed for at få installeret paneler, eftersom en kombi-løsning med udskiftning og montering almindeligvis er billigere end alternativet.