Når vi går ind i oktober, betyder det ikke kun mørkere dage og koldere aftener – det betyder også, at de danske netselskaber indfører vintertariffer. Og det kan du som forbruger tydeligt mærke på elregningen.
Men hvorfor er strømmen egentlig dyrere om vinteren, og hvad kan du gøre for at holde regningen nede?
Hvorfor er vinteren dyrere?
Når vi taler om vintertariffer, handler det ikke kun om en teknisk regulering, men om et grundlæggende vilkår i det danske energisystem. Danmark er et land, hvor årstiderne spiller en kæmpe rolle for energiforbruget.
Om sommeren er dagene lange og lyse, hvilket betyder, at vi naturligt bruger mindre strøm til belysning. Mange har desuden lavere varmeforbrug, fordi temperaturen er højere. Når vinteren banker på, ændrer alt dette sig markant: vi tænder lamper mange flere timer i døgnet, varmepumper og elvarme arbejder på højtryk, og flere apparater kører i takt med, at vi opholder os mere indendørs.
Forskellen er tydelig – i nogle måneder kan det samlede elforbrug for husholdninger være 20-30 % højere end i sommerperioden.
Tarifmodel 3.0 - kort forklaret
De fleste netselskaber bruger i dag tarifmodel 3.0, hvor døgnet er opdelt i tre zoner:
Lavlast: typisk om natten – her er prisen lav, fordi få bruger strøm.
Højlast: dagtimer og aftener uden for spidslast – mellempris.
Spidslast: typisk kl. 17-21 – her er prisen klart højest, især om vinteren.
Om sommeren er forskellen mindre, men om vinteren kan spidslast være mere end dobbelt så dyr som lavlast.
Kilde: energinyheder.dk
Hvad betyder det for dig?
For dig som forbruger betyder det, at dine vaner har stor betydning for elregningen. Mange apparater har i dag indbyggede timerfunktioner, som gør det let at planlægge strømforbruget. En opvaskemaskine kan fx sættes til at køre kl. 02 i stedet for kl. 19. Elbilen kan indstilles til automatisk opladning i nattetimerne, og varmepumper kan programmeres til at trække ekstra energi om natten og arbejde mindre i spidslast.
Men det stopper ikke her. Flere vælger i dag at investere i husbatterier, som oplades i lavlasttimerne og derefter bruges i spidslasten. Det giver en dobbelt fordel: man undgår de høje tariffer, og man hjælper samtidig med at stabilisere elnettet. Løsninger som disse bliver mere udbredte i takt med, at prissignalerne fra tarifferne bliver tydeligere.
Kilde: energinyheder.dk
Grafen viser, hvordan en gennemsnitlig husstand rammes af forskellen på sommer- og vintertariffer. I sommermånederne ligger den samlede regning omkring 249 kr., mens den i vinterhalvåret stiger til 384 kr. Det svarer til en forskel på over 50 %.
Hvis vi tager et konkret eksempel: En familie på fire med elbil bruger typisk 400-500 kWh om måneden. Hvis de oplader bilen i spidslasttiden, kan opladningen alene stå for en ekstra udgift på flere hundrede kroner. Flytter de opladningen til lavlast, kan de spare 300-400 kr. hver måned i vinterhalvåret. Over en hel vinter svarer det til 1.500-2.000 kr. – penge, der i stedet kan bruges på andre ting.
Små ændringer - stor effekt
Det er ikke kun din egen økonomi, der bliver påvirket af, hvornår du bruger strøm. Hele elnettet er bygget til at kunne klare de højeste belastninger, og det betyder, at selv små forskydninger i forbruget kan have stor effekt på samfundsøkonomien. Hvis tusindvis af husstande flytter deres forbrug bare én time væk fra spidslasten, kan det spare netselskaberne for store investeringer i udvidelse af kapaciteten.
Samtidig er fleksibelt elforbrug en vigtig brik i den grønne omstilling. Når mere af vores strøm kommer fra sol og vind, er det afgørende, at vi kan flytte forbruget til de tidspunkter, hvor der er rigeligt med grøn energi i systemet. Tarifferne hjælper med at motivere denne adfærd – og dermed bidrager du som forbruger ikke kun til en lavere elregning, men også til at Danmark når sine klimamål.
Konklusion
Vintertariffer kan ved første øjekast virke som endnu en udgift, men i virkeligheden er de et værktøj, der skal gøre os mere bevidste om vores energiforbrug. I stedet for at se tarifferne som en straf, kan de ses som en invitation til at tage kontrol over sit eget elforbrug og sin egen økonomi.
Når du planlægger din hverdag, kan små justeringer gøre en stor forskel. Lader du elbilen om natten? Starter du opvaskeren, når du går i seng? Eller venter du med at bruge tørretumbleren til efter spidslast? Disse valg kan være med til at skære hundredvis af kroner af regningen – samtidig med, at du bidrager til et mere stabilt og bæredygtigt elsystem.
På længere sigt vil fleksibelt forbrug være en forudsætning for, at vi kan omstille til et grønt samfund med høj andel af vedvarende energi. Derfor er vintertarifferne ikke kun et spørgsmål om økonomi – de er også en vigtig del af fremtidens energisystem.
