Hvor meget koster strøm?
Den aktuelle elpris består af flere forskellige dele, hvoraf nogle af dem er uafhængige af dit valg af elselskab. Uanset dit valg af billigt elselskab, så vil en stor del af dine eludgifter gå til afgifter til staten, moms og udgift til transport via dit netselskab.
Modsat førnævnte, bliver den rene strømpris fastsat af dit elselskab, og det er netop elprisen du skal være opmærksom på, når du sammenligner de billigste elpriser fra forskellige leverandører. Den kan nemlig variere en del.
Tidligere kunne man bruge en tommelfingerregel om, at 1 kWh kostede mellem 2,25 og 2,75 kr. Denne tommelfingerregel gælder dog desværre ikke længere.
De seneste år har der været store udsving i energipriserne, og det har betydet, at elpriserne har nået et helt andet niveau. I dag skal du nærmere forvente, at elprisen ligger på mellem 3,50 og 4 kr. pr. kWh, når strømmen er billigst. Hos nogle elselskaber kan du opleve priser på op til 8,75 kr. pr. kWh.
Grundet de stigende elpriser på el markedet er der helt naturligt kommet et andet syn på, hvornår der er tale om den billigste el og billigste strøm. De kWh-priser, der tidligere har været helt normale, betragtes i dag som de billigste elpriser.
Hvad afhænger prisen på strøm egentlig af?
Prisen på strøm afhænger helt overordnet af to forskellige ting. Den ene ting er dit valg af elleverandør. Nogle elselskaber er nemlig mere konkurrencedygtige end andre, og derfor betaler det sig at bruge tid på at finde en leverandør, der tilbyder billig elpris.
En anden ting er forholdet mellem udbud og efterspørgsel på el. Medmindre du har en elaftale med en fast elpris, så vil du nemlig betale en høj pris, når efterspørgslen er høj, og en lavere pris, når efterspørgslen er lav. Læs videre for at blive klogere på, hvornår på døgnet elpriserne er lavest.
Visse andre ting vil dog også kunne presse elpriserne både op og ned. Helt aktuelt er det bl.a. de høje gaspriser og de stigende priser på CO2-kvoter, der har fået elpriserne til at stige.
Sammenligner du de danske elpriser med elpriserne i de fleste andre lande, så vil du finde ud af, at det er dyrt at være dansk elkunde. Det skyldes primært, at vi har nogle af verdens højeste afgifter på el. Ligeledes skal der betales moms, hvilket også gør strømmen dyrere.
Som elkunde kan du hverken påvirke gaspriserne, udbuddet eller afgiftsreglerne, men du kan til gengæld selv bestemme, hvem du vil købe strøm fra. Vælg derfor med fordel den elleverandør med den billige elpris for at holde dit elforbrug nede.
Følg udviklingen af elpriser time for time
Prisen på el svinger fra time til time, og derfor kan det give mening at planlægge sit elforbrug efter elprisernes udvikling.
På dit elselskabs hjemmeside har du mulighed for at tjekke timepriserne for det næste døgn. De fleste elselskaber har også deres egen app, som du med fordel kan bruge, hvis du vil have mulighed for at følge timepriserne via din smartphone eller tablet.
Timepriserne for det kommende døgn er typisk tilgængelige omkring middagstid. For at se, hvad el koster på forskellige tidspunkter hos netop dig, skal du huske at angive, om du bor vest eller øst for Storebælt. Typisk er priserne lidt højere øst for Storebælt end vest for Storebælt.
Bemærk, at det udelukkende giver mening at følge elpriserne time for time, hvis du har en elaftale med en variable elpriser. Er elprisen fast, så vil det selvsagt ikke være relevant for dig at vide, hvornår er strømmen billigst. Mere om dette senere.