Elpriser 2022: Få 3 tilbud på billig el og sammenlign priser

Start din forespørgsel her

Indtast og vælg din adresse for at komme i gang. Det tager under 2 minutter.

A problem was detected in the following Form. Submitting it could result in errors. Please contact the site administrator.

Lad elselskaberne kæmpe om dig!

Vi samarbejder med

Så nemt er det at bruge Din Fagpartner

1.

Du udfylder formularen og beskriver dit behov.

2.

Vi matcher dig op imod de rette strømselskaber og formidler din forspørgsel.

3.

Du får direkte kontakt til relevante strømselskaber– enten pr. telefon eller mail

Elpriser 2022

Prisen på el vedrører os alle, og netop de aktuelle elpriser er da også blevet et meget udbredt blandt mange danskere. De stigende elpriser, som forbrugerne har oplevet de seneste år, har kun gjort det mere interessant at sammenligne priser på el fra flere elselskaber.

Du kan sandsynligvis også spare penge på elregningen ved at sammenligne elpriser, så gå ikke glip af muligheden.

Det er ikke muligt at undvære el i en dagligdag for en gennemsnitlig familie, hvor der skal bruges strøm til komfuret, vaskemaskinen og andre elektriske apparater, men hvorfor betale overpris for el? Hos Din Fagpartner hjælper vi dig med at finde frem til de laveste elpriser, så du kan reducere dine udgifter til el.

elpriser

Indholdsfortegnelse

Hvad koster el?

Ovenstående er et ofte stillet spørgsmål, når det kommer til el og forbrug. De fleste forbrugere er nemlig klar over, at el kan være dyrt, og at elprisens udvikling har været stigende de seneste år, men ikke alle ved nøjagtigt, hvad el koster pr. kWh.

Det korte svar er, at 1 kWh i skrivende stund koster mellem 3,5 og 4 kr. inkl. afgifter og moms.

Den aktuelle elpris kan dog variere fra elselskab til elselskab, og derfor kan prisen du betaler pr. kWh være højere eller lavere end førnævnte. Elprisen kan desuden variere fra minut til minut, fra time til time og fra dag til dag. Den elpris, der gjorde sig gældende i går, kan altså være anderledes – på enten godt eller ondt – i det kommende døgn.

Bemærk, at prisen pr. kWh kan være angivet i øre. Du omregner, ved behov, prisen til kroner ved at dividere beløbet med 100.

 

Hvad koster el om året?

En gennemsnitsfamilie bestående af to voksne og to børn bruger ca. 4.000 kWh om året. Med udgangspunkt i en elpris på 3,5 kr. pr. kWh vil den samlede elregning om året løbe op i 14.000 kr. svarende til 1.166 kr. om måneden.

Enlige bruger ca. 1.500 kWh om året og vil dermed have en årlig eludgift på omkring 5.250 kr. svarende til 437 kr. om måneden med udgangspunkt i en kWh-pris på 3,5 kr.

Tjek dine seneste elregninger, hvis du er i tvivl om, hvor stort dit elforbrug er og hvor mange kWh din husstand bruger om året.

 

Priser på el

2022 har ligesom 2021 været et år, der har budt på store stigninger i elpriserne. Faktisk har markedspriserne ramt det højeste niveau i adskillige år.

Der er flere forklaringer på de stigende elpriser. Ruslands invasion af Ukraine er én af de begivenheder, der har sat elpriserne på himmelflugt. Siden februar 2022, hvor invasionen startede, er priserne nærmest kun gået én vej, og det er opad. I august 2022 blev der registreret priser på helt op til 8,42 kr. pr. kWh. August 2022 har foreløbigt været den dyreste måned for danske elkunder, men om der er højere elpriser i vente, kan kun fremtiden vise.

Med andre ord har du i 2022 skulle betale en højere pris for strømmen end tidligere. Den høje pris på strøm giver en merudgift på mange tusinde kroner for en gennemsnitlig husstand. Derfor er det bestemt værd at sammenligne elpriser, hvis du vil have gode besparelser og en billigere elaftale.

 

Elpriser udvikling gennem tiden

De danske elpriser har ramt et niveau, som vi sjældent har oplevet før, men hvordan har elpriserne udviklet sig historisk set? Det stiller vi skarpt på i dette afsnit.

De seneste fire år har budt på svingende elpriser på både godt og ondt. Mens vi i slutningen af 2018 og i starten af 2019 oplevede mindre fald i elprisen, så har vi i sidste halvdel af 2021 og i 2022 oplevet voldsomme stigninger i elprisen. Tiden skal altså ikke skrues mange år tilbage, før elprisen lå på et mere overkommeligt niveau, men om tiden med billig el er forbi er endnu uvist.

Tiden skal skrues helt tilbage til 2009 og 2010 for at opleve elpriser på niveau med dem, vi har oplevet i 2021 og 2022. På daværende tidspunkt var det især Finanskrisen, der havde direkte indflydelse på de markante prisstigninger.

 

Prisen på el i Danmark kontra i udlandet

Som dansker betaler du en relativ høj elpris sammenlignet med borgere i andre lande. De danske elpriser hører til blandt de højeste i Europa, hvilket primært skyldes vores høje skatter og afgifter. Medmindre der ændres på de gældende skatter og afgifter på strøm, så forventes det, at dansk strøm også hører til blandt det dyreste i verden i fremtiden.

Der opleves dog også høje elpriser i andre lande såsom Norge, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Nogle lande er hårdere ramt end andre, men fælles for de fleste europæere er, at de skal betale en højere pris for strøm end tidligere.

 

Hvorfor stiger elpriser?

De fleste forbrugere har for længst opdaget, at elpriserne er steget – og fortsat stiger. De stigende elpriser får helt naturligt en til at spørge, hvad der ligger til grund for de stigende priser på el. Der findes ikke ét konkret svar på spørgsmålet, da det skyldes flere forskellige ting, men nedenfor kan du blive klogere på årsagerne bag.

 

Derfor stiger elprisen:

  1. Højere gaspriser – Prisen på strøm påvirkes af prisen på gas, og derfor har det trukket elpriserne i den negative retning, at gasprisen er steget markant de seneste år. En kombination af, at de europæiske gaslagre har været halvtomme, og at Rusland har skruet ned for leveringen af gas til det vestlige Europa, har haft en negativ indflydelse på gaspriserne og dermed elpriserne.
  2. Mangel på regn – Regn har også indflydelse på den aktuelle elpris på godt og ondt. En mindre del grøn strøm bliver produceret ved vandkraft, og derfor er det negativt, hvis mængden af nedbør er lav. Af følgende grund kan der opleves højere elpriser i perioder med begrænset nedbør. Mængden af regn har dog en begrænset indflydelse på elprisen sammenlignet med de andre faktorer.
  3. Mangel på blæst – En del af forklaringen på de stigende elpriser skal findes i manglen på blæst. I perioder, hvor vinden står stille, vil danske vindmøller ligeledes stå stille, og derfor vil der ikke kunne skabes grøn energi den vej igennem. Det betyder, at det er nødvendigt at ty til andre energikilder som gas og olie. Det skaber højere priser på strøm, og derfor skal du som forbruger se det som noget positivt, når vinden blæser, da det går elpriserne til at falde.
  4. Prisen på CO2 stiger – Sidst, men ikke mindst har prisen på CO2 indflydelse på elprisen pr. kWh. Europæiske udledere af CO2 er nemlig forpligtet til at købe CO2-kvoter svarende til deres CO2-udledning, så når kvoteprisen stiger, vil det påvirke prisen på strøm.

 

Kan vi forvente højere eller lavere priser på el i fremtiden?

De høje – og stigende – elpriser har afgørende betydning for både forbrugere og virksomheder, og derfor er der god grund til at krydse fingre for, at prisen på strøm falder i fremtiden.

Ifølge flere energieksperter er elkundernes energikrise kun lige begyndt, og skal man tro deres forudsigelser, så kommer prisen på strøm kun til at stige yderligere de kommende år. Fremtiden vil dog vise, om 2023, 2024 eller 2025 bliver året, hvor elprisen får et nøk nedad. Måske går der endnu længere tid, før elprisen kommer ned på et normalt niveau.

Da prisen på strøm, som forklaret i forrige afsnit, kommer an på mange forskellige faktorer, så er det umuligt at sige, hvordan elprisens udvikling vil se ud. En af de ting, der kommer til at afgøre udviklingen, er prisen på gas.

 

Elpriser time for time: Hvornår er strøm billigst?

Prisen på strøm varierer ikke kun fra el leverandør til el leverandør. Prisen kan også variere fra time til time. Af følgende grund er det ikke helt underordnet, hvornår du bruger el til vaskemaskinen, fjernsynet eller et andet apparat, der sluger meget strøm.

Elprisen er som regel lavest om natten mellem kl. 00:00 og 06:00, mens den er højest mellem kl. 17:00 og 20:00. Det skyldes, at prisen på strøm bestemmes ud fra udbuddet og efterspørgslen. I de tidsrum, hvor der bruges mest strøm (= størst efterspørgsel) er den rene elpris pr. kWh højest. Det vil typisk være i førnævnt tidsrum, hvor de fleste danskere er kommet hjem fra arbejde og skal lave mad og klare praktiske gøremål.

Bemærk, at det kun giver mening at tage aktivt stilling til, hvornår strøm er billigst, hvis du har en elaftale med en variabel pris på el.

 

Hold øje med de aktuelle elpriser via en app eller hjemmeside

Elprisen kan, som nævnt i forrige afsnit, variere fra time til time og fra dag til dag. Hvis du som forbruger har valgt et flexprisprodukt, er dette noget, du bør holde øje med. Der kan nemlig være gode penge at spare ved at vaske tøjet, lade elbilen, køre opvaskemaskinen og lade telefonen på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst.

Har du også et naturligt ønske om at reducere dine udgifter til strøm, så hold et vågent øje med elprisen. Det kan du gøre via en app eller hjemmeside. De fleste elselskaber tilbyder, at du kan følge kWh-prisen i realtid via deres egen app og / eller hjemmeside. Via de smarte apps er det bl.a. muligt at få direkte besked, via en notifikation, når du bør undgå af bruge for meget strøm grundet høje elpriser. Følger du disse anbefalinger, så kan du opnå en lavere elpris og store besparelser på strøm.

 

Planlæg dit elforbrug efter priserne

Da der kan være stor forskel på, hvad en kWh koster, alt efter om klokken er 03:00 eller 19:00, så er det yderst hensigtsmæssigt at planlægge sit forbrug af strøm efter prisen.

Det er naturligvis ikke alle opgaver eller aktiviteter, der bruger strøm, der kan skubbes til om natten, hvor strømmen er billigst, men mange opgaver / aktiviteter kan. Gør det derfor til en vane at vente med at bruge hjemmets strømslugere til efter kl. 22:00, hvor elprisen ofte kommer ned i et fordelagtigt niveau.

 

Disse opgaver / aktiviteter kan med fordel udføres, når elprisen er lav:

  • Opladning af elbil
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Opladning af smartphones, computere og tablets
  • Opladning af robotstøvsuger, robotplæneklipper m.v.

 

Jo flere ting du kan udskyde til om natten, eller på andre tidspunkter med lave elpriser, desto mere kan du skære af elregningen til din el leverandør.

 

Fast eller variabel elpris?

Som elkunde kan du betale el på to forskellige måder til dit netselskab. Du kan enten betale en fast eller variabel pris. Der er fordele og ulemper ved begge måder, hvorfor det ikke nødvendigvis er helt åbenlyst, hvad du skal vælge.

I en tid, hvor elpriserne svinger markant, er det ekstra vigtigt at overveje, hvilken type af aftale, der passer bedst til ens husstand. Det er svært at sige på forhånd, hvilken aftale der vil være den bedste for dig set med økonomiske briller. Der skal nemlig tages højde for flere faktorer.

I de kommende to underafsnit vil vi komme omkring, hvad der kendetegner henholdsvis en fast elpris og en variabel elpris, og hvilke fordele og ulemper der er ved de to muligheder. Vi håber dermed at kunne gøre dig klogere på, hvad du skal vælge.

 

Fast elpris

En aftale med en fast elpris vil sige, at prisen er fast. Med andre ord kommer du til at betale den akkurat samme pris pr. kWh uanset tidspunkt på dagen, ugedag og årstid. Sådanne aftaler vil typisk gælde for 6 eller 12 måneder ad gangen. I denne periode vil prisen være fastlåst, så du hverken vil komme til at betale en højere eller lavere kWh-pris end aftalt. Hos de fleste elselskaber bliver prisen fastlagt én gang om året.

En fast pris på el vil desuden være uafhængig af markedsprisen på Elbørsen. Dette er en fordel, når markedsprisen stiger, og en ulempe, når markedsprisen falder. Ikke desto mindre opnår du den store fordel, at du får budgetsikkerhed. Ved du eksempelvis, at du bruger 1.500, 2.000 eller 5.000 kWh om året, så vil du blot kunne gange dette tal med kWh-prisen for at beregne dit årlige forbrug af el. Du ved dermed, hvor mange penge du skal sætte af i budgettet.

Vælger du en elaftale med en fast elpris, vil du desuden kunne drage fordel af, at det er muligt at skifte el leverandør, hvis prisen på el falder. Vær dog opmærksom på, at du kan være bundet af en aftale med dit nuværende elselskab. Bindingsperioder på 6 måneder er ikke usædvanlige i branchen.

 

Fordele ved at have en fast elpris:

  1. Du opnår budgetsikkerhed
  2. Der er mange penge at spare, når markedsprisen på el er høj

 

Variabel elpris

En anden mulighed er at få en elaftale med en variabel elpris. En sådan type aftale er naturligvis også forbundet med fordele og ulemper.

Det karakteristiske ved denne type elaftale er, at elprisen er variabel og derfor kan variere fra dag til dag. Den variable elpris ændrer sig med udgangspunkt i elpriserne på den nordiske elbørs. Når markedsprisen er høj, så betaler du en høj elpris, og når den omvendt er lav, så betaler du en lav elpris.

Du opnår ikke budgetsikkerhed ved at vælge en elaftale med en variabel elpris, men til gengæld vil du sandsynligvis kunne spare penge på den lange bane. Med en variabel pris, også kaldet en flexaftale, vil du nemlig kunne nyde godt af, når prisen på el falder. Du kan endvidere planlægge dit strømforbrug, efter hvornår på dagen strømmen er billigst, eksempelvis om natten.

 

Fordele ved at have en variabel elpris:

  1. Der er penge at spare, når markedsprisen er lav
  2. Du har mulighed for at planlægge dit strømforbrug efter markedsprisen

 

Denne løsning har givet den laveste elpris historisk set

Der findes ikke noget facit for, om det er klogest at vælge en elaftale med en fast pris eller en variabel pris. Det svarer til at sammenligne æbler og pærer, og afhænger ene og alene af ens risikovillighed og præferencer.

Historisk set har det været billigst at have en elaftale med en variabel pris. I perioder, der har været præget af høje elpriser, har det været dyrt at have en variabel elpris, men selv i disse perioder har der været dage og tidspunkter med lave elpriser. Derfor vil en variabel elpris som hovedregel give den laveste elregning. Det er dog forbundet med en vis risiko at indgå en elaftale med en variabel elpris. Du skal nemlig affinde dig med, at elprisen kan svinge meget over tid, og at din elregning dermed i princippet kan blive både 10, 20 og 50 % dyrere end forventet.

Set med økonomiske briller har det indtil videre været klogest at gå efter en aftale med en variabel elpris, men ønsker du forudsigelighed og budgetsikkerhed, så bør en fast elpris være at foretrække.

 

Sammenligning af elpriser

Ved at sammenligne elpriser vil du kunne spare mange penge på el på både månedlig og årlig basis. I første omgang skal du dog beslutte dig for, om du vil sammenligne priser på faste eller variable elpriser. Det vil nemlig ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne to eller flere elaftaler, hvis den ene pris er variabel, og den anden er fast.

 

Du kan sammenligne priser på følgende:

  • kWh-pris (prisen pr. kWh)
  • Abonnementspris

 

Det er henholdsvis kWh-prisen og abonnementsprisen, der varierer fra elselskab til elselskab, og derfor giver det mening at sammenligne selskaberne på kryds og tværs. Visse andre udgifter, herunder afgifter til staten, er de samme uanset valg af elselskab, så her er der omvendt ikke noget at hente i form af besparelser.

En lav kWh-pris vil næsten altid være at foretrække, men er abonnementet meget dyrt, så er en elaftale med en lav kWh-pris ikke nødvendigvis fordelagtig. Selve abonnementet kan nemlig komme til at udgøre en stor del af dine eludgifter – især hvis du har et mindre elforbrug.

 

Prisen på el udgør kun en mindre del af din elregning

Som elkunde kan det være svært at gennemskue, hvem man betaler til, og hvad man betaler for.

Du får kun én regning, men du betaler faktisk til to aktører bestående af henholdsvis elselskabet, som strømmen købes af, og netselskabet, der leder strømmen ud til dig. Mens du frit kan vælge elselskab, så er netselskabet fast.

Helt overordnet består din elregning af forbrug af el, abonnement til netselskab og elselskab samt afgifter til staten. Du tænker måske, at førstnævnte – forbrug af el – udgør den største del af udgifterne, men det er ikke tilfældet. Den største udgiftspost er afgifter til staten, og derefter kommer moms.

 

Prisen på din elregning består af alle disse faktorer:

  • Moms
  • Afgifter til staten
  • Forbrug af el
  • Transport af el
  • Abonnement til netselskab
  • Abonnement til elselskab
  • PSO-afgift (bliver afskaffet i 2022)

 

I din sammenligning af forskellige elselskaber behøver du ikke at tage højde for hver af ovennævnte faktorer. Du bør i stedet sammenligne den samlede elpris inkl. alle afgifter og gebyrer.

 

Hvorfor er der forskel på elpriserne i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark?

Der er ikke kun forskel på strømpriserne fra elselskab til elselskab og fra dag til dag, men også fra landsdel til landsdel. Danmark er nemlig, når vi taler el, delt op i to – bestående af henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.

Det er generelt dyrere at modtage el i Østdanmark end i Vestdanmark. Din årlige eludgift vil derfor i et vist omfang afhænge af, om du bor Øst eller Vest for Storebælt. Husk at angive din geografiske position, når du sammenligner elpriser, så du opnår det mest retvisende sammenligningsgrundlag. 

 

Hvilket elselskab byder på den laveste elpris?

Som vi kort har været inde på, så kan du ikke selv vælge netselskab, men du kan til gengæld frit vælge elselskab – og dét skal du udnytte.

Mange forbrugere er tilbøjelige til at beholde det samme elselskab, fordi det er det letteste, men ofte kan der være mange penge at spare ved at skifte elselskab. Du bør derfor undersøge, hvilke elselskaber der kan tilbyde de laveste priser – mht. både kWh-priser og abonnementspriser.

Det er svært at sige noget generelt om, hvilket elselskab der byder på den laveste elpris, da det afhænger af, om man kigger på faste eller variable elpriser. Ved at indhente tilbud fra flere selskaber via Din Fagpartner vil du ikke desto mindre kunne finde det billigste elselskab.

 

Hvornår giver det mening at skifte elselskab?

Det giver mening at skifte elselskab i flere forskellige situationer.

Du kan først og fremmest vælge at skifte elselskab, hvis du har udsigt til at kunne spare penge på dine årlige eludgifter. Det kan f.eks. være, at du har fundet et elselskab, der kan tilbyde en mere gunstig elpris eller abonnementspris. Selv en lidt mindre elpris kan give store besparelser, hvis man har et højt elforbrug.

Du kan også vælge at skifte elselskab, hvis du foretrækker at få strøm fra et selskab, hvor du ved, at strømmen kommer fra vedvarende energikilder såsom solenergi, vindenergi og geotermi. Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning målt i kroner og ører, men til gengæld tager du et stort miljøansvar ved at vægte denne faktor højt.

 

Så ofte bør du sammenligne elpriser fra danske elselskaber

I princippet vil du kunne sammenligne elpriser hver måned, men om det giver mening, afhænger af din aftale med dit nuværende elselskab. Ved mange elprodukter gælder der en bindingsperiode på 6 måneder, så selvom du måtte finde et bedre tilbud, så vil du i praksis ikke kunne skifte elselskab.

For de flestes vedkommende vil det derfor ikke give mening at sammenligne elpriser mere end to gange om året. Indgår du en elaftale uden binding, vil du dog i princippet kunne sammenligne elpriser oftere.

Har du fået et bedre eltilbud? Så kan du skifte selskab ved at underskrive en aftale med det nye elselskab. Husk at være opmærksom på, om det nye selskab opsiger din nuværende elaftale, eller om du selv skal gøre det.

 

Vær opmærksom på ekstra gebyrer og lange bindingsperioder på elaftaler

Som elkunde gælder det om at holde tungen lige i munden, når du skal sammenligne to eller flere eltilbud. Et tilsyneladende godt tilbud kan nemlig vise sig at være dyrere eller på anden vis mindre fordelagtigt end først antaget, hvis der er ekstra gebyrer e.l.

 

Der kan bl.a. forekomme følgende ekstra gebyrer:

  • Oprettelsesgebyr
  • Betalingsgebyr
  • Flyttegebyr
  • Rykkergebyr (dog kun aktuelt, hvis du ikke betaler din elregning til tiden)

 

Vær desuden opmærksom på bindingsperioden på din elaftale. Ifølge dansk lovgivning må den maksimalt lyde på 6 måneder. Uanset valg af elselskab vil bindingsperioden altså ikke overstige et halvt år, men gå med fordel efter et selskab med en kortere bindingsperiode hvis muligt. Så vil du lettere kunne skifte selskab, hvis du falder over et bedre eltilbud.

 

Disse udgifter til el er de samme uanset valg af elselskab

Som du tidligere har kunne læse lidt om, så er det ikke alle udgifter, der varierer fra elselskab til elselskab. Nogle af dem er faste, idet de er bestemt af staten. Der er ikke mulighed for at spare penge på disse lovpligtige udgifter, men til gengæld kan du spare penge på selve elprisen og på prisen på abonnementerne.

 

Disse udgifter er ens hos alle elselskaber:

  • Moms
  • Elafgift
  • PSO-afgift (udfases som nævnt i 2022)

 

Ovenstående udgifter – henholdsvis moms og afgifter – er nogle af de udgifter, der er med til at gøre de danske elpriser til nogle af de højeste i verden.

 

Sådan reducerer du dine udgifter til el

Der er flere måder, hvorpå du kan spare penge på dine eludgifter.

En af måderne har vi allerede været omkring – du kan sammenligne elpriser og skifte til et elselskab med mere gunstige priser.

En anden måde er at tænke over dit forbrug. Langt de fleste danskere vil nemlig kunne spare store beløb ved at bruge mindre strøm og ved at bruge strøm på tidspunkter med lave elpriser, hvis man har en elaftale med en variabel elpris.

 

Herunder får du nogle konkrete tips til at reducere dine eludgifter:

  1. Sørg for, at dine apparater ikke står på standby (computer, fjernsyn m.v.)
  2. Sluk for gulvvarmen
  3. Skift hjemmets pærer ud med LED-pærer
  4. Oplad elbilen om natten
  5. Indstil dine hvidevarer til at køre om natten (eksempelvis tørretumbler og vaskemaskine)
  6. Vent med at køre opvaskemaskinen, til at den er fyldt
  7. Tør dit tøj udenfor, når vejret tillader det
  8. Sluk lyset og udnyt dagslyset, når det er muligt
  9. Indstil køleskab og fryser korrekt
  10. Skift de strømslugende apparater ud med mere energivenlige alternativer

 

Husk at tjekke din elregning

Ønsker du at sænke dit elforbrug, så gør du klogt i at tjekke din elregning. I de fleste tilfælde modtager danske elkunder en regning fire gange om året – altså hvert kvartal. Det gør sig måske også gældende for dig.

Ved modtagelse af en elregning bør du sætte dig ned og undersøge regningen grundigt. Tjek op på, om alting stemmer, og kig på hvor meget strøm du har brugt sammenlignet med samme periode sidste år. Ved at være opmærksom på dit forbrug vil du kunne motivere dig selv til at spare på strømmen til hverdag.

Har du svært ved at gennemskue din elregning, så tøv ikke med at kontakte dit elselskab. Sørg desuden for at betale dine regninger til tiden, så du ikke skal hænge på rykkergebyrer osv. Brug automatisk betaling via Betalingsservice for nem betaling.

 

Få gratis 3 tilbud på billig el hos Din Fagpartner

Du ved, at der kan være mange penge at spare ved at sammenligne elpriser og skifte elselskab om nødvendigt, men har du svært ved at gennemskue, hvilket selskab der er billigst? I givet fald er du kommet til de rigtige.

Hos Din Fagpartner kan du nemt, gratis og helt uforpligtende indhente 3 tilbud fra velrenommerede elselskaber. Vi samarbejder kun med troværdige elselskaber, hvorfor du uanset valg af elselskab er i trygge hænder, når du bruger vores service.

 

Du indhenter gratis og uforpligtende eltilbud ved at gøre følgende:

  1. Find vores formular her på siden
  2. Indtast adresse, postnummer og by
  3. Klik på Få tilbud på strøm
  4. Indtast navn, e-mailadresse, telefonnummer, kundetype og nuværende strømselskab
  5. Acceptér de gældende betingelser og vilkår
  6. Klik på Få tilbud på strøm

 

Alt ovenstående kan klares på omkring 2 minutter. Kort tid efter vil du modtage tilbud fra danske elselskaber. Vi formidler din forespørgsel og sørger for, at du bliver kontaktet af strømselskaberne via enten telefon eller mail.

 

Vi har hjulpet over 50.000 danskere

Siden Din Fagpartner gik i luften, har vi hjulpet mere end 50.000 danskere. Derfor ved vi, at vores koncept holder, og at vi også kan hjælpe dig med at finde billig el. Det eneste du skal gøre, er at udfylde vores formular, så skal vi nok tage os af resten.

Har du spørgsmål til vores service, så er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Vi har også en livechat, som du kan benytte dig af ved behov for support.

Opretter du en forespørgsel på strøm hos os, så vil du modtage op til 3 tilbud på el. Dette kan du sammenligne med dit nuværende elselskab – og finde det billigste og bedste for dig. Opret din forespørgsel her.

1 kWh koster omkring 3-4 kr. En familie med 2 voksne og 2 børn bruger i gennemsnit omkring 5-5.500 kWh årligt.

Grøn strøm betyder, at strømmen er blevet produceret af vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller eller solceller.

Hos de fleste elselskaber har du mulighed for, at vælge grøn strøm. Jo flere, der vælger grøn strøm, jo mere vil efterspørgslen på grøn strøm også stige – og det kan hjælpe med, at få bygget flere vindmøller, der netop producerer grøn strøm.